Retur El

Retur    Oversigt    El-sange 1     2    3     4    5

Flere sange:    Evert Taube Diverse viser

Internationale

Tekst af Hans Laursen

Musik af Adolphe de Geyter

Rejs jer, fordømte her på jorden,
rejs dig, du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær.
Bryd kun fortids møre mur i stykker,
slaveskare, der er kaldt;
snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Ej nogen mægtig gud og kejser
og folkehøvding står os bi.
Nej, selv til kampen vi os rejser,
vor folkeret forlanger vi.
For at knuse tyvene, vi føder,
for at fri vor bundne ånd
vi puste vil til essens gløder
og smede med en senet hånd.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft
et andet mål end det: at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vor slid og plage
til en mægtig rigdom kom;
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Arbejdere i stad, på landet,
en gang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet
forjages fra den rige jord.
Mange gribbe på vort blod sig mætter;
lad os jage dem på flugt.
Vor kamp en herlig tid forjætter
hvor solen altid stråler smukt.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Snart dages det, brødre
Tekst: U. P. Overby, 1871
Melodi: C. J. Rasmussen, 1872

Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.
Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød,
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!

Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem,
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!

Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og i sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!

Kæden

Komponist: Benny Andersen

Tekst: Halfdan Rasmussen

Kun den som er sig selv bevidst
kan ændre denne ulvetid.
Der findes ingen ønskekvist
som kan erstatte kamp og strid
Det eneste vi har i dag
at sætte op mod magt og vold
er styrken som udspringer af
de svages stærke sammenhold.

Alene er du kun en brik
i større magters rænkespil.
Men samlet er vi stadigvæk
den største enhed der er til.
En kæde smedes led for led.
Og hele kædens kraft beror
på din og min samhørighed
med mennesker på denne jord.

Man prøver på at binde os
til drømmen om et tomt forbrug.
Men de skal aldrig finde os
som slaver ved et ædetrug
Læg hånden i min hånd og mærk
at slaveriet er forbi.
Byd magten trods. Gør kæden stærk
og slip de bundne kræfter fri.

Åbent landskab

Komponist Ulf Lundell

Tekst Ulf Lundell / Jan Toftlund

Jeg kan bedst med åbne vidder
nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året
for at sjælen kan få ro.
Jeg er skabt til åbent landskab
hvor vindene får fart.
Hvor lærken hænger himmelhøjt
og synger smukt og klart.
Der brænder jeg min brændevin
og sanker selv min krydderurt.
Og drikker det med velbehag
til sild og hjemmebag.
Jeg er skabt til åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.

Jeg ka´ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl
Hvis du kommer fuld af stridslyst,
så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skumringstimer
og aftensbrisens sus.
Med hanegal på afstand og
med langt til næste hus.
Med trods alt ikke længere end,
at det kan ske en gang, at jeg
sidder under stjernerne
og hører fest og sang.
Jeg ka´ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.

La´ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Og lytte til konkylier
med havets sange i.
Med det klare og det enkle
er jeg på sikker grund.
Når et ja er ja, og nej er nej
og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv
et sted, hvor runestene står
som vidner om en tanke, der
har holdt i tusind år.
Lad mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.

Jeg ka´ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.

Regnvejrsdag i november

Musik: Pia Raug

Tekst: Ebba Munk Pedersen

Jeg vil male dagen blå,

med en solskinsstribe på,

vælge lyset frem for skyggen,

gi’ mig selv et puf i ryggen,

tro på alting - selv på lykken.

Jeg vil male dagen blå.

Jeg vil male dagen gul,

solen som en sommerfugl,

sætter sig på mine hænder,

alle regnvejrsdage ender,

der står maj på min kalender.

Jeg vil male dagen gul.

Jeg vil male dagen rød,

med den sidste roses glød,

jeg vil plukke kantareller,

løvetand og brændenælder,

leve i dét nu der gælder.

Jeg vil male dagen rød.

Jeg vil male dagen grøn,

dyb og kølig flaskegrøn,

sætte tændte lys i stager,

glemme rynker, dobbelthager,

håbe på mit spejl bedrager.

Jeg vil male dagen grøn.

Jeg vil male dagen hvid,

nu hvor det er ulvetid,

købe franske anemoner,

for de sidste tyve kroner,

lytte til Vivaldis toner.

Jeg vil male dagen hvid.

Jeg vil male dagen lys,

strege ud og sætte kryds,

jeg har tusind ting at gøre,

klokken elleve femogfyrre,

blev november hængt til tørre.

Jeg vil male dagen lys.

Bjørnen vågner

Når den slumrende bjørn i sit hi

Vågner op efter langvarig dvale
Og går ned i de grønnende dale

Er den russiske vinter forbi

Den er slunken og finder et sted

Hvor bier har efterladt honning

Men den savner en plyspelset dronning

Den kan dele sin livsglæde med

Ved en flod hvor den sorte stork står

Og forellerne springer så sprælske

Ser han hende han drømte at elske

Dukke frem af den russiske vår

Pigerne alene:

Det er solskin og forår igen

Efter vinterens vasse strabads –frost

Vær velkommen du signede glasnost

Og vel mødt du min elskede ven

Alle nynner:

Drengene alene:

Selv om hunbjørnen først er lidt sky

Si’r hun ja til sin kærlige mage

Og de går ud’n at se sig tilbage

Mod en sommer forjættende ny

Alle synger sidste vers igen:

Danmarkssang

Poul Henningsen

Nu er vi på toppen. Se ud over landet.

Markerne modnes og roerne gror.

Der køres i hus i det bondeland Danmark,

som årstid og vejrlig går hen over.

Her tordnede bisper, og bonden red træhest.

Fattigmand slæbte det tungeste læs.

Der var ikke bare et smilende Danmark,

århundreders vilkår gik hen over.

Se møllen som maler for vinden fra havet.

Markernes fold blir det daglige brød.

Snart hviler en fyraftens fred over Danmark,

som tusmørkets vifte går hen over.

Der skramles med gryder og lamperne tændes,

så tier til sidst selv den knagende seng.

Med rolige åndedræt sover et Danmark,

som måne og stjerner går hen over.

Go'nu nat

Melodi: Poul Dissing

Tekst: Benny Andersen

Go' nu nat

og gå nu lige hjem

mens du stadig er ved dine fulde fem.

Jeg ved godt at på din vej

lurer fristelser på dig

-----(nynnes)

go' nu nat

og gå nu lige hjem.

Vi har sunget

vi har grædt, vi har grint.

I flere timer har vi haft det smadderfint.

Det gir no'et at tænke på

nu da timerne bliver små

-----(nynnes)

go' nu nat

og gå nu lige hjem.

Go' nu nat

men gå nu ikke bort.

Vi har livet for os, selv om det er kort.

Vi ska' dele tykt og tyndt.

Bare se at få begyndt -

vi er her ikke kun til pynt!

Go' nu nat

og gå nu lige hjem.

Retur    Oversigt    El-sange 1     2    3     4    5

Flere sange:    Evert Taube Diverse viser